Torsdagen kunne ikke blive bedre...

Jeg skal langt om længe have en venindeaften – én af de rigtig rigtig gode slags. Tre af mine rigtige gode veninder samt søster kommer på torsdag, hvor den skal stå på total pigehygge – noget som jeg i min alt for travle hverdag ikke får prioriteret nok. Mange af jer kender mig ikke, men topprioriteten er selvfølgelig min mand og tre unger. Derudover har jeg fuldtidsjob og en virksomhed ved siden af, som også kræver din del. Derfor er mine veninder helt enestående og unikke. De affinder sig med, at det er dem, som er bedst til at kontakte mig og ikke omvendt. Når jeg ligger vandret i perioder, træder de oven i købet til med tilbud om børnepasning/hygge i zoo, eller sørger for gode måltider, så jeg ikke skal bruge tid på det. For ikke så lang tid siden kom jeg til at tænke på, hvad man ville være uden dem. Man tænker jo altid, at hvis det hele ramler, er Patrick og familien der til at gribe én. Men hvad nu, hvis det hele ramler – FOR REAL! – hvem griber så én? Derudover synes jeg også, at fællesskab kvinder imellem giver hinanden noget, som mænd ikke kan byde på. Og nej, det er ikke snakken om rødstrømpernes kamp! Det samme gør sig selvfølgelig gældende med mænd, de giver også hinanden noget, som vi kvinder slet ikke kan byde ind med (og jeg er egentlig også ligeglad med, hvem er den største og stærkeste til at lave den grummeste hørmer ;0)) Konklusion: Venskaber med ens veninder er også vigtige at prioritere – selv når man har travlt. Nå, men tilbage til torsdag. Det skulle egentlig blot være lidt hygge og måske en Sex and the City film, men netop fordi det er så lang tid siden jeg har haft dem samlet, vil jeg alligevel gøre noget ud af det. Indtil videre står den på Sushi til hovedret og chokolade cupcakes med rørt is og fugt…og selvfølgelig masser af Asti :0) Gode idéer til festlige indslag til senere på aften modtages med kyshånd. Ellers tvangsindlægges de til at gætte musiknumre fra 80’er tiden…

London Fridays (Mrs. Kibble's Olde Sweet Shop)

Desværre var der problemer hos Blogger med at kunne lave indlæg i fredags - derfor får I indlægget nu:

Nu er det weekend, og det betyder atter en gang LONDON FRIDAYS! Desværre har jeg ikke så mange relevante billeder at vise, fra mine tidligere ture til London. Dette skyldes, at det først var i januar jeg startede op på bloggen igen, og de eksisterende billeder er mere ”af privat art”. Så billeder fra gode vintagebutikker, shoppesteder har I stadig til gode. Dog vil der ikke gå lang tid inden de kan vises her på bloggen ;0)))))) Om 1½ tager min søster og jeg af sted for at tage dansetimer i London – OG HVOR ER DET FEDT AT SKULLE AFSTED IGEN!!! Jeg lover mange nye og gode billeder.

Noget af det London især byder på er alle de fantastiske små specialbutikker. Og for en slikrøv, som mig, eeelsker jeg bare deres små lækre slikbutikker. Én af yndlingsbutikkerne er Mrs. Kibble´s Olde Sweet Shop, som ligger 57a Brewer Street

Hav en skøn weekend, når I kommer så langt.

Hvad sker der for mig!..Så røg den selvopfattelse sig en tur....

Okay....jeg har vitterligt tænkt meget idag, hvorvidt dette indlæg skulle publiceres eller ej. Men hvis jeg ikke gør det, har min blog ingen eksistensberettigelse. Men F#*! hvor er det altså pinligt!

Faktum er, at jeg egentlig altid har haft opfattelsen af, at jeg IKKE er (undskyld artsfæller for min manglende solidaritet!) en 'typisk' kvindellig bilist. Jeg ligger mange timer på landevejen, kan godt lidt at køre og parallel parkerer gerne. Men efter imorges kan jeg sgu ikke længere sige, at jeg ligefrem kan hævde mig på den konto. Denne her falder i kategorien med min ellers største bil-dumhed, som jeg nok skal fortælle ved anden lejlighed.

Here we go:
1. Travlhed her til morgen, hvor jeg skal køre Sophia i skole
2. Lucas' kørestol ud af baggagerummet ind med Sophias skoletaske
3. Låse døren af derhjemme
4. Sætter sig ind i bilen
5. Tjekke håret i make-up spejlet
6. Sikre sig Sophia har spændt selen
7. Starter bilen og kører ud af indkørslen
8. Spænder under kørsel min sele inden jeg når for enden af vejen
9. Kører ca 300m og overhaler to drenge, som cykler
10. Hører høj snakken - undrer mig, da jeg kan se, at radioen ikke er tændt
11. Kører yderligere 100m
12. Sophia bryder tavsheden i bilen med spørgsmålet: Mor, er det meningen at vi skal køre med bagklappen helt åben!?!

Pissepinligt måtte jeg kravle ud af bilen og lukke bagklappen samt modtage 'Det er typisk kvinder' blikke af to mandlige cyklister, der i samme øjeblik overhalede mig!
...og hvorfor jeg ikke havde valgt at tage den røde lampe seriøs? Fordi jeg døjer med den i forvejen, da jeg nogen gange ikke altid får bagklappen smækket helt i grundet fejl på låsemekanismen...Men jo jo jeg ved godt det ikke er undskyldning nok!

Disneyland....Skønt for barnlige sjæle....

Som tidligere skrevet på bloggen var vi i påsken i Disneyland og Paris. Både Patricks og mit hjerte banker for Paris, og derfor var gensynsglæden også stor, da vi havde børnene med denne gang. Vi havde dog kun en halv dags tid i byen - resten blev brugt til børnenes store glæde i Disneyland. Det er et smukt, barnligt, skønt og flot sted - Disneyland altså. Men at stå i alt for lange køer (Den mindste ventetid ved attraktionerne var 45 min - mest 90 min!) og en overfyldt park pga. påskeferien og et fantastisk vejr på ca. 26-28 gr var en tand for meget for min manglende tålmodighed. Det er et skønt og anbefalelsesværdigt sted - sørg dog for at komme uden for sæsonen! Vi boede på to lækre hoteller. Novotel ved Ch. de Gaulle samt et hotel 2 km fra parken kaldet Magic Circus - fed fed indretningsstil på begge. Her billeder fra de første dage fra hotellet Novotel samt Disneyland...

Boller på Japansk - det er da sødt ikk?

I søndags kørte vi Yamato – en japansk pige fra Sophias klasse, hjem efter en børnefødselsdag. Hendes mor Yuka er alene i denne uge, hvor hendes mand arbejder i Bruxelles. Hun har ingen kørekort og jeg tilbød hende et lift hjem, efter hun havde afleveret Yamato til fødselsdagen. Da vi afleverede Yamato efter fødselsdagen, kom hun susende ned af trappen med en pose. I posen havde hun ilagt lækre almindelig theboller, kanelscones og chokoladescones. Dem havde hun bagt, som tak for hjælpen. Det var simpelthen så sødt af hende og dette havde hun slet ikke behøves. Damn, hvor jeg bare elsker at modtage sådanne gaver, som der er brugt tid på. Uhm… de er de bedste ;0))

Påsken - Kan livet blive bedre end med skønne venner?

London Fridays må vige pladsen for et "almindeligt indlæg" da det er lang tid siden ,0)

Så er påske ovre - og hold da op, hvor har den været fantastisk. I starten havde vi besøg af vores skønne venner Jan og Malene fra Roskilde (samt min dejlige bonussøn Casper), med hvem vi altid tilbringer nogle af påskedagene. Det blev til alt for meget spise og drikke, hygge i haven i den første forårssol samt gode snakke. Den sidste halvdel af påsken var vi i Paris ;o) Her først lidt billeder fra første del af påsken. Håber I alle derude i Blogland har haft en skøn påske....



Mine tre dejlige børn



Så skal der cykles

Lucas i haven



Ligge og dele drømmeseng i den første sommersol m Malene



London Fridays (Politeness)

Nu er det weekend – og endnu bedre ved at være påskeferie. Jeg selv skal godt nok arbejde mandag, men derefter er der dømt ferie. Jeg vil i påskeferien også holde ”fri” her på bloggen, så det fulde fokus er på familien. Inden da har jeg traditionen tro her på bloggen LONDON FRIDAYS, og normalt indeholder dette indlæg tips og gode råd omkring London. I dag vil jeg dog benytte muligheden til at hylde ”London-people” for deres HØFLIGHED – noget, som efterhånden er ved at være en by i Rusland herhjemme efter min mening. Jeg oplever hver gang i London masser af høflighed, som Englænderne værdsætter. F.eks. kan du forvente, at døren holdes for dig, hvis dig og en anden skal ind ad den samme dør. Tager du rulletrappen ned i tuben eller op i et stormagasin, stiller alle naturligt sig til højre, så dem, som har travlt kan skynde sig ned til venstre. Skal du med bussen og sætter dig på et sæde og smider din taske på sædet ved siden af, vil du helt sikkert få en kommentar om venligt at tage den ned, så andre kan sidde der. Er bussen fyldt og sidder du på et sæde, som er forbeholdt handicappede, ældre eller dårligt gående, vil der klart blive set skævt til dig. Det forventes at disse sæder er fri, til dem, som måtte have brug for det. Kommer én til at gå ind i dig med selv den mindste berøring, vil du straks blive mødt med et ”I am sorry” …

Kald mig bare gammeldags, men jeg synes, at disse høflighedsprincipper er et udtryk for næstekærlighed til hinanden. Det er en måde, hvorpå vi nemmere kan leve og omgås hinanden -  og der er vi sgu ved at gå lidt fortabt herhjemme i det selvcentrerede Danmark. Med frygt for at lyde, som Tante Stram, er det efterhånden tiden til at give en ordentlig opsang om at udvise høflighed over for hinanden..Og hvorfor synes jeg så den er så vigtigt? Det må du vente med at læse om til næste indlæg, fordi dette indlæg ellers vil blive alt for langt. Rigtig god påske til jer i Blogland ;0)

Ét styk håndfuld medister er ved at skrumpe ind

Så har et styk håndfuld medister set dagens lys. Medisteren vi sikkert næsten alle sammen har, men hver især har egne metoder til at skjule for omverdenen.

Det er utrolige er alligevel sket… Min medister på maven er så småt begyndt at skrumpe ind og navlen er ved at vende vej tilbage mod ryggen. Jeg vil selvfølgelig ikke lige frem sige, at vaskebrættet er ved at gense livets lys – langt fra, som I kan se!!! Men uden at have vejet mig selv, tror jeg, jeg har tabt mig en smule - det er faktisk en stor bedrift i sig selv! Heidis og mit forsøg med at holde sig fra sukker i en måned er ovre, men jeg har hele tiden lovet mig, at det i én eller anden form skulle fortsætte. Derfor spiser jeg kun slik om fredagen og kage om søndagen – og tro mig det er en verden til forskel, hvor jeg før spiste en pose slik hver dag og kage i hvert fald 2 gange om ugen. Jeg er filme langt fra en helgen på området, og jeg er stadig nødt til at give mig kindfeder når de andre spiser kage for at forhindre en total kage-grådighedskatastrofe fra min side. Men jeg synes selv, at være ret godt på vej – nu håber jeg, jeg har viljestyrke til at fortsætte...

Kærlighedens by skal indvies for øglerne

Weeeee….The love of my life – P A R I S – skal snart besøges igen og jeg voldhopper af glæde!!!

Vi var i anledning af vores bryllupsdag i september på et forlænget kæresteweekendophold i Paris. Nu har vi fået muligheden for snart at tage af sted igen – og denne gang skal øglerne med. Jeg glæder mig til at vise byen frem for Sophia og Lucas. Børn på hhv. 7 og 4 år har selvfølgelig svært ved at forstå, hvad det egentlig vil sige, når mor og far tager på den årlige kærestetur, og det bliver fedt at tage dem med dertil. Vi glæder os allerede til at lege på legepladsen i parken nær Louvre, komme ud til Eiffeltårnet, måske en sejltur i solskin på Seinen, proppe munden fuld af macarones og ellers blot nyde livet på én af det utallige fortorvscaféer.

Pimp up my camping

Sidste år fik jeg debut, som campist. Jeg havde godt nok ikke lige set den idé komme. Og frygten steg endnu mere, at etikken som Hr. og Fru Danmark ville være påhæftet mig forevigt, da jeg fandt ud af campinglivets facetter. Med dette mener jeg, at jo mere jeg gik i de forskellige campingcentre, jo mere underligt fandt jeg det, at man var i stand til at kunne finde gardiner til sit telt, som havde samme stof, som til hynderne på ens stole. Jeg fattede det ikke rigtig – og kunne slet ikke se mig i den ens camping habit med fadbamsen hvilende på maven. Samtidig befandt jeg mig i et dilemma, for jeg er jo også af holdningen, at camping ska sgu indeholde en vis for primitivitet. Derfor havde jeg det også underligt med at leve sammen med et-stk-udstyrs-liderlig-skal-finde-den-mest-komfortable-måde-at-tage-på-camping-på-mand. Fra sidelinjen kunne jeg magtesløs se penge blive brugt på et 35m2 telt med intet mindre en 4 soverum, en lille weber gasgrill, oppustelige loungestole, bambusbord og gulvtæppe til teltet. Hvordan skulle det lige ende?

Midt i al virvaret og mit brokkeri over den overdimensionering af campingudstyr Patrick var i gang med, fandt han på et godt udtryk…Vi skal sgu da bare ”pimp up my camping”! Og med ét slog det mig, at selvfølgelig var det dét vi skulle gøre. Det blev til polkaprikkede dug, fede ting fra Rice og ikke mindst fik Patrick lavet en rød stofledning til lampeskærmen. Selvfølgelig var det en tand (En KÆMPE kindtand!) for pimpet, men det gjorde, at vi ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet med glæden over at have skabt vores første campinghjem i en stil ingen andre havde ;0)

Afsted det gik mod Italien. Nu kan jeg bare ikke vente med at komme af sted til sommer igen. Med telt til Italien, hvor tiden går i stå med familiehygge, god mad - og god stil ;0)) (beklager den dårlige billede kvalitet)

London Fridays (Covent Garden)

Så er det fredag og snart weekend! Traditionen tro er der her på bloggen London Fridays og denne gang om ét af mine yndlingssteder, nemlig Covent Garden. Når vi er i London er vi i Covent Garden hver dag, fordi dansestudiet vi tager timer hos ligger der. I Covent Garden området møder du det mere ”performende” London. Der ligger flere teatre i området, er masser af levende musik, gøglere, små hyggelige specialbutikker, vintagebutikker, the Royal Opera House samt det hyggelige torv/marked ”The Covent Garden Market”, som oser af stemning både dag og sent på aftenen. Skal du til London, må du endelig ikke gå glip af Covent Garden.

LOOOOONG TIME…SOOORRY!

Jeg har da godt nok været fuldstændig i hi. De sidste 1½ uge har bare været helt vanvittige. På arbejdet har jeg monstertravlt, og i privaten har jeg ligget på langs med modeshow, danseaktiviteter og andre ting, såsom fødselsdage, besøg hos familie og venner. Jeg har helt sikkert savnet at skrive – så det er bestem ikke lysten, som mangler. Desværre ser den næste uges tid lige sådan ud, og mine indlæg vil derfor være kort, men bedre kort end ingenting ;0) Her et par billeder fra Tobias’ fødselsdag, som blev holdt hjemme hos Tobias og Ane. (Trak på smilebåndet, da jeg så Ane havde sat et billede på væggen af hende, min søster og jeg, som var fra Madonnakoncerten i Parken – good memories) Det er lang tid siden jeg har set Patrick i sådan et ”overstatisk-grænsende-til-det-vanvittige” festhumør ;oD Tak til Tobias og Ane for en fed fest!

Jeg er rørt rørt rørt til tårer

Glædestårerne har her til formiddag fået frit løb. Jeg behøver ikke sige andet end det er et mirakel....

Give away hos Mrs. Poppins

Er med i en give away på Mrs. Poppins blog...Uh det bliver spændende...

Balletten over MJs liv

Sidste torsdag blev jeg inviteret ind i Aalborg Kultur og Kongrescenter for at se Michael Jackson balletten. En rigtig god oplevelse med god dans, kort foredrag af Peter Schaufuss himself, vin og ikke mindst fed musik. Tak Anna!